Historisk forening i Jægerspris

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Danske Nybyggere på Hokkaido & Comeback for A-kraft

Fordrag af Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker,
kursusarrangør og rejseleder


ONSDAG DEN 15. FEBRUAR 2023 KL. 19.00

Asger har en ny bog på vej og den skal vi bl.a. høre lidt om.
Et anderledes og for os i Horns Herred spændende foredrag, at skulle
høre om Danske Nybyggere på Hokkaido.

Gerlev Vestergaard

Morten med hustru og søn i 1917.
Hvorfor så lige det?
Det var sådan, at en ung og virksom landmand Morten Larsen, fra Gerlev Vestergaard blev
inviteret af Hokkaido i Japan og Landbrugsrådet var med til udvælgelsen. Det var omkring
1923.
Mortens slægt var fra gården Højagergaard og hans far var den initiative landmand Niels
Larsen, der også havde tilnavnet ”Danmarks mest berejste Bonde”, det tilnavn kunne hans
søn Morten have overtaget.
Vi skal høre om, hvordan det gik Morten Larsen og andre danske i Japan i landbruget.
Efter kaffepausen får vi også et indblik i hvordan den store ulykke for 11 år siden på
Fukushima Atomkraftværket har påvirke hverdagen for befolkningen omkring værket og
hvordan der langsomt er ved at blive åbnet for beboelse i værkets nærhed igen.
Hvilken indvirkning har ulykken haft på hele Japan.

I dag er ni reaktorer genåbnet, og atomkraft er oppe på at levere seks-otte procent af
Japans elektricitet mod en tredjedel før ulykken, men det har vist sig at være en hård kamp
at få genåbnet flere.

Fukushima Værftet.

Pris

Medlemmer 30 Kr, ikke medlemmer 50 kr.

I Rejsestalden

Generalforsamling og Vinge 


TIRSDAG DEN 28. FEBRUAR 2023 KL 19.


Generalforsamling og Stig Svenningsen fra Det kongelige Bibliotek fortæller om magasinet i
Vinge.
Rejsestalden


Pris
Kr 30, for medlemmer
Kr 50,- for ikke medlemmer
Der opkræves ikke kontingent ved generalforsamlingen.


Rejsestalden








Atomkraft - før, nu og i fremtiden


TIRSDAG DEN 7. Marts 2023 KL 19.

Foredrag: Bent Lauritzen, DTU:

Bent Lauritzen har i årtier forsket i atomkraft og er sektionsleder på Institut for Fysik (Radiation Physics) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Atomkraft er afgørende for en grøn omstilling, udleder ikke CO2, har lav miljøbelastning, og i modsætning til vind og sol kan atomkraft levere strøm døgnet rundt. Alligevel er atomkraft omdiskuteret, og der stilles spørgsmål ved sikkerhed, radioaktivt affald og samspillet med en elforsyning, som baseres på vedvarende energi. I foredraget ser vi på udviklingen af atomkraft og argumenterne for og imod. Hvad er fakta, hvad er myter, og hvad vil fremtiden byde på i form af ny teknologi og nye anvendelser af atomkraft?



Pris
Kr 30, for medlemmer
Kr 50,- for ikke medlemmer


Rejsestalden








Forårstur

Ringkøbing og Vesterhavet

FREDAG 12. MAJ KL 8.00-14. MAJ 2023

Turen er fuldtegnet, men der skrives venteliste.


Vi skal besøge og bo i den gamle og hyggelige by Ringkøbing beliggende ved Ringkøbing Fjord og tæt på Vesterhavet.  Turen vil bestå både af natur og historie.   

 

Vi kører fra Jægerspris fredag den 12. maj kl. 08.00 og er hjemme søndag den 14. maj ca. kl. 19.00. Vi skal bo på Hotel Ringkøbing, der ligger tæt på Ringkøbings Centrum. Her spiser vi morgenmad lørdag og søndag samt middag fredag aften. Vi forventer at ankomme til Ringkøbing sidst på eftermiddagen, hvor vi indlogeres på Hotel Ringkøbing. 


Fredag spiser vi vores medbragte madpakke undervejs. Turen går via Blåvand, hvor vi besøger vi Tirpitzmuseet, som er et spændende sted beliggende midt i klitlandskabet og bygget i en gammel bunker fra 2. Verdenskrig.   


Lørdag har Ringkøbing-Skjern Museum sammensat et program med lokal guide. Vi starter i Ringkøbing, men kører derefter ud til den smalle tange mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Her besøger vi bl.a. Abelines Gård og Lyngvig Fyr. Frokosten indtages længere nordpå i Vedersø i Kaj Munks Præstegaard. Vi er ”hjemme” på hotellet omkring kl. 16.00, og således at der er mulighed for at gå en tur i byen eller tage en slapper. Lørdag aften går vi selv i byen og spiser.             


Søndag er det hjemrejsedag. Vi kører østover til brunkulslejerne ved Søby. Her får vi en fortælling om stedets historie, og vi kører derefter i bus rundt i området. Inden vi forlader brunkulslejerne, indtager vi her turudvalgets medbragte smørselvfrokost. Turen går herefter sydover og via Fyn hjem til Jægerspris.        


På ud- og hjemrejsedagene vil blive indlagt indslag og pauser i det omfang tiden tillader dette.  


Prisen er 2.800 kr. pr. person i dobbeltværelse + tillæg 400 kr. pr. person i enkeltværelse. Prisen er for hotelophold med middag fredag, frokost lørdag og søndag samt entreer, buskørsel og kaffe i bussen m.m.  

Tilmelding kan ske fra fredag den 6. januar 2023 kl. 09.00 efter først til mølle princippet. Tilmelding sker til Joel Hermansen på tlf. 47531657 eller mail joelhermansen@turbopost.dk. Maksimum for deltagerantal er 52. 


Hvis I har spørgsmål, er I selvfølgelig velkommen til at kontakte os, Joel på tlf. 47531657, Svend Erik på tlf. 29902416 og Bente på tlf. 47521327. 


Vi glæder os til at høre fra dig/jer.  



Mange hilsner fra Bestyrelsen i Historisk Forening

Turudvalget er Bente, Joel og Svend Erik 

 

















TIDLIGERE ARRANGEMENTER

Kronprinsesse Marys bro og Arkæologien 


Om udgravningerne i forbindelse med bygningen af Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien. Ved Ole Thirup Kastholm, Roskilde Museum.


Ole fortalte levende om de mange fund omkring Broen i ´Frederikssund og Hornsherred.


Gennem 7500 år er der spor efter mennesker i området.





Gitte Bergendorff Høstbo holdt foredraget Forbrydelsens ansigt foredrag med Gitte Høstbo. For Historisk Forening i Jægerspris i Kulturhuset Rejsestalden

Vi havde en spænende aften med fortidens forbrydere.på godt og ondt. Krydret med pudsige sjove anekdoter.

Vi hørte om lokale forbrydelser og store politiske metoo skandaler.


Vi kan varmt anbefale bogen.


306125293_2049331368593064_6667110118115477151_n
Historisk forening i Jægerspris

26. Oktober 2022, Historisk Forening i Jægerspris havde Ib Søby på besøg i Kulturhuset Rejsestalden.

Ib fortalte engageret og underholdende om en dansk immigrant og entreprenør i USA, i slutningen af 1800 starten 1900 tallet.

Inspirerende tråde til Verdens politik og Verdens krige til vores tid idag.

En sand historie om en driftig og modig mand der rejste til Amerika og grundlagde 11 byer.


Læs den spænende historie:

Floridas danske Pioner af Ib Søby (en tidligere Jægerspriser)