Svanholm

Svanholms gamle historie
Svanholm blev bygget i Middelalderen på en holm i en sø eller sump i det store
skovområde, hvoraf kun Jægerspris Skovene findes endnu.

Man ved ikke meget om den første tid, bl.a. fordi de ældste bygninger blev afbrændt under
Grevens Fejde i 1530erne, og godsets dokumenter blev stjålet. Det vides dog, at familien
Bille, den betydeligste af alle Svanholm-adelsslægterne, havde Svanholm fra 1454 til 1609
og foretog store udvidelser af arealet.

Andreas von der Lühe opførte i 1744 den nuværende hovedbygning i senbarok, som et palæ
med to lavere sidefløje. Under sidefløjene er der bevaret hvælvingskældre fra tidligere
anlæg.

I 1745 købte rigets kronprins (senere Frederik V) godset og solgte det videre til
degnesønnen Johannes Jørgensen (hvis søn blev adlet de Svaneskjold).

Efter 3 generationer de Svaneskjold vendte Bille-familien tilbage til Svanholm i 1805. Den
følgende periode var en tid med fremgang. Fæstebønderne blev selvejere, der blev plantet
skov, bygget ny ladegård og meget mere.

Billerne blev på Svanholm lige til Statens Jordlovsudvalg i 1934 købte godset og
udstykkede 400 hektar jord til statshusmandsbrug. Året efter blev Svanholm solgt videre
og siden er det ikke de gamle adelsslægter, der har ejet Svanholm ­ måske en væsentlig
grund til at godset i 1978 kunne blive købt af et kollektiv.